Hvorfor holder et barn sig for ørerne til en børnefødselsdag, mens et andet ser ud til at brase ind i alt med vilje? Hvorfor synes nogle voksne, at en kradsende mærkelap er ulidelig, eller bliver roligere under en tung dyne? Svaret ligger ofte i sansebearbejdningen, altså den måde, hjernen opfanger og forstår information fra sanserne på.
Denne guide forklarer de 8 sanser, herunder de mindre kendte sanser: kropsfornemmelse og indre signaler. Den gennemgår, hvad forskelle i sansebearbejdning og sansebearbejdningsforstyrrelse (SPD) betyder, hvordan de kommer til udtryk ved autisme, ADHD og hos højtsensitive voksne, og hvordan sanseindtryk kan hjælpe med regulering.
Det korte svar: vi har otte sansesystemer, ikke fem: syn, hørelse, følesans, lugtesans, smagssans, den vestibulære sans (balance og bevægelse), proprioception (kropsfornemmelse) og interoception (indre kropssignaler). Forskelle i sansebearbejdning betyder, at hjernen reagerer mere eller mindre kraftigt på disse indtryk end normalt. Sansebearbejdningsforstyrrelse er et begreb, der bruges, når disse forskelle alvorligt påvirker hverdagen, men det er ikke en officiel diagnose i de store diagnosemanualer.
Hvad er sansebearbejdning?
Sansebearbejdning er den måde, dit nervesystem modtager signaler fra dine sanser på, sorterer dem og omsætter dem til en reaktion. Det meste af tiden sker det uden, at du lægger mærke til det. Din hjerne filtrerer køleskabets summen fra, justerer din balance, når bussen bremser, og fortæller dig, at du er sulten, før du når at tænke over det.
Når sansebearbejdningen fungerer anderledes, kan helt almindelige indtryk føles for høje, for skarpe eller for overvældende, eller de kan næsten ikke registreres overhovedet. Det påvirker, hvor rolig, fokuseret og tryg man føler sig i løbet af dagen.
De 8 sanser
De fleste af os lærer om fem sanser i skolen. Ergoterapeuter og forskere i sansning beskriver otte sansesystemer, hvor der kommer tre sanser til, som mest arbejder i baggrunden (STAR Institute).
| Sans | Hvad den gør | Eksempel fra hverdagen |
|---|---|---|
| Syn (visuel sans) | Opfanger lys, farver, former og bevægelse | At læse, genkende ansigter, lægge mærke til flimrende lys |
| Hørelse (auditiv sans) | Opfanger lyd, lydstyrke og tonehøjde | At følge en samtale i et støjende rum |
| Følesans (taktil sans) | Registrerer overflade, tryk, temperatur og smerte | At mærke en mærkeseddel i tøjet, et kram eller koldt vand |
| Lugtesans (olfaktorisk sans) | Registrerer dufte og lugte | At lægge mærke til parfume, mad eller røg |
| Smagssans (gustatorisk sans) | Registrerer smage | At kunne lide eller afvise bestemte fødevarer |
| Vestibulær sans (balance og bevægelse) | Registrerer hovedets stilling, bevægelse og balance via det indre øre | At gynge, snurre rundt, holde balancen på en cykel |
| Proprioception (kropsfornemmelse) | Registrerer, hvor kroppen er, og hvor meget kraft du bruger, via muskler og led | At gå op ad trapper uden at kigge, at holde et æg uden at knuse det |
| Interoception (indre signaler) | Registrerer, hvad der sker inde i kroppen | At mærke sult, tørst, fuld blære, hjertebanken eller at have det varmt |
Proprioception: sansen for kropsfornemmelse
Proprioception er den sans, der fortæller dig, hvor din krop befinder sig i rummet, uden at du behøver at kigge. National Autistic Society beskriver det som at vide, hvor din krop er i forhold til andre genstande (National Autistic Society). Receptorer i dine muskler og led sender hele tiden signaler til hjernen om position, bevægelse og tryk.
Proprioceptiv input kommer fra aktiviteter, hvor man skubber, trækker, løfter, klemmer eller presser mod kroppen, for eksempel når man bærer indkøbsposer, klatrer, får et fast kram eller mærker vægten af et tungt tæppe. For mange mennesker virker den slags input organiserende og beroligende. Det hjælper kroppen med at mærke sine egne grænser og falde til ro.
Det er den vigtigste grund til, at vægt kan føles så beroligende. Når et jævnt, stabilt tryk hviler på kroppen, stimulerer det både følesansen og proprioceptionen, hvilket gør dig mere bevidst om din krop og dens grænser. Ergoterapeuter kalder det dybt tryk, og det er tanken bag vores tyngdebamser.
Interoception: sansen for kroppens indre signaler
Interoception er din fornemmelse af kroppens indre tilstande: at du kan mærke, om du er sulten, tørstig, har det varmt eller koldt, skal på toilettet, er syg eller har slået dig (National Autistic Society). Den hjælper dig også med at opfange kroppens tegn på følelser, for eksempel en knude i maven, når du er nervøs, eller hjertebanken, når du er bange.
Når interoceptionen fungerer anderledes, kan et barn risikere ikke at mærke, at det skal på toilettet, før det haster. En voksen kan på samme måde opdage, at vedkommende er angst, først når overvældelsen allerede er over dem. At lære at stille ind på kroppens signaler kan være en vigtig del af at håndtere følelser.
Hvad er sensorisk bearbejdningsforstyrrelse?
Sensorisk bearbejdningsforstyrrelse (SPD, fra engelsk sensory processing disorder) er et udtryk, der bruges, når vanskeligheder med sanseindtryk er så markante, at de kommer til at forstyrre hverdagen, for eksempel når man skal klæde sig på, spise, lære, sove eller være sammen med andre. STAR Institute, som arbejder med sensorisk bearbejdning, henviser til studier, der tyder på, at 5 til 16 % af børn viser symptomer (STAR Institute).
Det er vigtigt at vide, at SPD ikke er en officiel diagnose i de store diagnosemanualer. American Academy of Pediatrics har anbefalet, at sensorisk bearbejdningsforstyrrelse som udgangspunkt ikke bør stilles som selvstændig diagnose, fordi der ikke findes en almindeligt anerkendt ramme for at diagnosticere den. De påpeger også, at sansevanskeligheder er almindelige ved mange tilstande, blandt andet autisme, ADHD, udviklingsforstyrrelse i koordinationsevnen og angst hos børn, og at man altid bør have dem i overvejelserne (American Academy of Pediatrics, 2012).
Det gør ikke oplevelserne mindre virkelige. Mange oplever det som nyttigt at tale om forskelle i sensorisk bearbejdning, og en ergoterapeut kan vurdere sansemæssige behov og foreslå praktiske strategier, uanset hvilken betegnelse der bruges.
Overfølsomme og underfølsomme sanser
Sansemæssige forskelle falder som regel i to overordnede mønstre, og den samme person kan have begge dele afhængigt af sansen.
- Overfølsom (hypersensitiv). Indtryk opleves som for kraftige. Støj kan gøre ondt, lys kan virke skarpt og blændende, tøj kan klø, og visse madtekstur kan være uudholdelige. Man kan have tendens til at undgå steder med mange mennesker eller holde sig for ørerne.
- Underfølsom (hyposensitiv). Indtryk bliver næsten ikke registreret, så personen opsøger mere af dem. Vedkommende kan have lyst til meget bevægelse, støde ind i ting, tygge på genstande, elske faste kram eller ikke mærke smerte eller temperatur.
Sansebearbejdning ved autisme
Sanseforskelle er meget almindelige ved autisme, og over- eller underfølsomhed over for sanseindtryk er en del af diagnosekriterierne. The National Autistic Society forklarer, at autistiske mennesker kan opleve sanseindtryk anderledes end andre, og at nogle miljøer kan være særligt udfordrende, især dem med mange sanseindtryk, som man har svært ved at kontrollere.
Stimming, f.eks. at vugge, baske med hænderne eller nynne, er ofte en måde at håndtere sanseindtryk på.
Sensorisk bearbejdning ved ADHD og hos voksne
Mange mennesker med ADHD beskriver også sansefølsomhed eller et stærkt behov for bevægelse og sanseindtryk. Sanseforskelle er heller ikke begrænset til børn eller diagnoser. Nogle voksne har altid været generet af støj, lys eller bestemte materialer, eller de bliver mere rolige, når de får fast tryk, uden nogensinde at have haft et navn for det. Når du forstår din egen sanseprofil, kan det blive lettere at tilrettelægge din dag, dit hjem og dit arbejde efter det, du har brug for.
Hvad er sanseoverbelastning?
Sanseoverbelastning opstår, når hjernen får flere sanseindtryk, end den kan nå at bearbejde. Det kan udløses af én kraftig ting, for eksempel en brandalarm, eller af mange små ting på én gang, for eksempel i en overfyldt butik med musik, skarpt lys og stærke lugte.
Autistiske mennesker har beskrevet tegnene på sanseoverbelastning som at lade være med at tale eller kommunikere, virke fraværende, have svært ved at koncentrere sig, at stimme, gå frem og tilbage eller vugge, at være mere følsom end normalt og at reagere kraftigt fysisk og følelsesmæssigt, for eksempel ved at græde, råbe, løbe væk eller afvise berøring (National Autistic Society). Hvis overbelastningen ikke lettes, kan den føre til et meltdown eller et shutdown.
Sådan kan du støtte sansemæssige behov
Målet er ikke at fjerne alle sanseindtryk, men at finde den rette mængde og type til det enkelte menneske. Her er nogle idéer, som mange oplever som hjælpsomme:
- Skru ned for det, der overvælder. Høreværn eller støjreducerende hovedtelefoner, solbriller eller blødere belysning og tøj uden mærker.
- Tilføj beroligende input. Dybt tryk fra et kram, en tyngdebamse eller et tyngdetæppe, det at skubbe mod en væg eller bære på noget tungt.
- Giv plads til bevægelse. Gynge, vugge, gåpauser eller en balancepude til mennesker, der søger vestibulære input.
- Skab et roligt rum. Et stille hjørne med dæmpet lys og bløde materialer, hvor man kan samle kræfter igen.
- Planlæg på forhånd. Besøg travle steder på mere stille tidspunkter, og indbyg pauser efter krævende aktiviteter.
The National Autistic Society nævner tyngdetæpper blandt de ting, som autister har oplevet som hjælpsomme, og peger på, at Royal College of Occupational Therapists anbefaler, at en ergoterapeut vurderer brugen, så du kan træffe et informeret valg.
Hvor tyngdebamsen passer ind
En tyngdebamse samler proprioceptive og taktile input i én lille, bærbar ven. Den bløde pels giver dine hænder noget at stryge, og vægten, der hviler på skødet eller brystet, giver et blidt og jævnt tryk. Vores tyngdebamser er fyldt med glasperler i seks kamre, så vægten forbliver jævnt fordelt, mens du krammer, klemmer eller holder dem.
En tyngdebamse er et redskab til trøst og ikke en behandling. Vores bamser er egnede fra 3 år, forudsat at dit barn selv kan løfte bamsen og flytte den væk. Børn bør bruge dem sammen med en voksen og lægge dem væk, før de skal sove. Følg altid de medfølgende sikkerhedsanvisninger.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er de 8 sanser?
De otte sanser er synssansen, høresansen, følesansen, lugtesansen, smagssansen, den vestibulære sans (balance og bevægelse), proprioception (kropsfornemmelse) og interoception (fornemmelsen af kroppens indre signaler som sult, tørst og temperatur).
Hvad er tegnene på sensorisk bearbejdningsforstyrrelse hos voksne?
Voksne med forskelle i sensorisk bearbejdning kan opleve støj, lys, lugte eller teksturer som overvældende, undgå steder med mange mennesker, føle sig udmattede efter travle dage eller opsøge kraftige indtryk som stramt tøj, tunge tæpper eller konstant bevægelse. Hvis det påvirker hverdagen, kan en ergoterapeut eller en læge hjælpe.
Er sensorisk bearbejdningsforstyrrelse en form for autisme?
Nej. Forskelle i sensorisk bearbejdning er meget almindelige ved autisme, men de kan også forekomme ved ADHD, angst og hos mennesker uden nogen diagnose. At have sensoriske følsomheder betyder ikke, at man er autist.
Hvorfor føles vægt beroligende?
Jævnt tryk stimulerer følesansen og proprioceptionen, som giver hjernen tydelig information om, hvor kroppen befinder sig. Mange oplever, at det virker ordnende og beroligende, og beskriver det som en følelse af at blive holdt trygt.
Kan man vokse fra sensoriske vanskeligheder?
Nogle børn bliver mindre følsomme, efterhånden som de vokser og lærer at håndtere det, mens andre fortsat har sensoriske forskelle som voksne. Med forståelse og de rette tilpasninger kan de fleste finde måder at leve godt med deres sensoriske profil.
Forstå sanserne, og find roen
Sansebearbejdning påvirker, hvordan vi har det i kroppen, i hjemmet og i verden omkring os. Når du kender alle otte sanser, især proprioception og interoception, begynder mange reaktioner at give mening: behovet for at holde sig for ørerne, lysten til et fast kram eller den pludselige ro under noget tungt. Hos Brease er vores mission at skabe hvile, lindring og ægte trøst i hverdagen, og et jævnt, blidt tryk kan være én måde at give sanserne det, de har brug for. Udforsk vores tyngdebamser til børn og tyngdebamser til voksne og find den, der føles rigtig at holde i.
Bemærk: Alle bearbejder sanseindtryk forskelligt, og ikke alle forslag i denne guide passer til alle. Denne artikel er generel information og erstatter ikke rådgivning fra en læge, en ergoterapeut eller anden sundhedsfaglig person.