Hvad er følelsesmæssig dysregulering?
Alle har stærke følelser. Følelsesregulering er evnen til at mærke de følelser, håndtere dem og få sig selv tilbage til en mere rolig tilstand, som regel uden at tænke nævneværdigt over det. Følelsesmæssig dysregulering er, når den proces ikke forløber lige så smidigt. Følelserne kan føles større, end situationen egentlig lægger op til, de kan skifte hurtigt, og det kan tage lang tid at falde til ro igen.
Det er vigtigt at understrege, hvad følelsesmæssig dysregulering ikke er. Det er ikke dårlig opførsel, manglende viljestyrke eller en forældrefejl. Det er en forskel i, hvordan hjernen og kroppen håndterer følelsesmæssige signaler, og det forværres ofte af træthed, sult, stress og sanseoverbelastning.
Tegn på følelsesmæssig dysregulering
Følelsesmæssig dysregulering ser forskellig ud fra person til person, og den kan ændre sig med alderen. Her er nogle almindelige tegn.
| Hos børn | Hos teenagere og voksne |
|---|---|
| Hyppige, intense udbrud af vrede eller gråd | Hurtigt temperament eller irritabilitet, der er svær at kontrollere |
| Store reaktioner på små forandringer eller skuffelser | At føle sig overvældet af følelser, der virker uforholdsmæssigt store |
| Det tager lang tid at falde til ro, efter man er blevet oprevet | Humør, der skifter hurtigt i løbet af dagen |
| At slå, kaste med ting eller løbe væk, når det hele bliver for meget | At sige eller gøre ting i affekt, som man bagefter fortryder |
| Svært ved at sætte ord på følelser | Svært ved at give navn til, hvad man føler, eller hvorfor |
| At trække sig eller "lukke ned" efter en hård dag | At føle sig drænet, skamfuld eller følelsesløs efter en følelsesmæssig episode |
De fleste børn viser nogle af disse tegn af og til, især når de er trætte. Det bliver værd at være opmærksom på, når reaktionerne er hyppige og intense og kommer i vejen for hverdagen derhjemme, i skolen eller på arbejdet.
Følelsesmæssig dysregulering og ADHD
Følelsesmæssige vanskeligheder indgår ikke i de officielle diagnostiske kriterier for ADHD, men de er meget almindelige. En oversigtsartikel i American Journal of Psychiatry fandt, at emotionel dysregulering forekommer hyppigt ved ADHD gennem hele livet og er en væsentlig årsag til de vanskeligheder, som mennesker oplever (Shaw et al., 2014).
En af årsagerne kan være, at de samme hjernesystemer, som hjælper med opmærksomhed og impulskontrol, også er med til at sætte bremsen i for følelserne. Når bremserne reagerer langsommere, kan frustration eller begejstring løbe af sted, før man når at tænke sig om. Mange voksne med ADHD beskriver følelser, der blusser hurtigt op og lige så hurtigt går i sig selv igen, men som efterlader rod i kølvandet.
Følelsesmæssig dysregulering og autisme
Autisme er også forbundet med forstærkede følelsesmæssige reaktioner og vanskeligheder med at regulere følelser. Forskere peger på, at nogle af årsagerne kan være fælles med andre tilstande, f.eks. et højt fysisk arousalniveau, mens andre kan være mere specifikke for autisme, f.eks. forskelle i, hvordan information og sanseindtryk bearbejdes, og et stærkere behov for forudsigelighed (Mazefsky et al., 2013).
For mange autistiske børn og voksne hænger følelsesmæssig dysregulering tæt sammen med omgivelserne. En støjende klasse, en uventet ændring eller en dag med maskering kan fylde "bægeret", indtil det flyder over. Når det sker, kan resultatet være et meltdown eller et shutdown.
Følelsesmæssig dysregulering og angst
Angst og følelsesmæssig dysregulering forstærker hinanden. Når kroppen er i konstant alarmberedskab, skal der mindre til, før du vælter over i vrede, panik eller gråd. Samtidig kan frygten for dine egne reaktioner gøre dig mere angst. Mennesker med angst beskriver ofte, at de hele tiden føler sig "på spring", og det levner meget lidt plads, før følelserne tager over.
De første strategier, der hjælper
Der findes ingen lynløsning, men små og vedholdende skridt kan gøre det lettere at komme igennem store følelser. Strategierne nedenfor virker for både børn og voksne, selvom børn har brug for mere hjælp fra de voksne omkring sig.
1. Samregulering: lån dit overskud og din ro
Børn lærer at regulere deres følelser ved at låne ro fra en voksen. Når dit barn er oprevet, fortæller din rolige stemme, din afslappede krop og din stabile tilstedeværelse, at barnet er trygt. Formaninger og forklaringer virker sjældent midt i stormen, så hold ordene korte og gem samtalen til senere. Voksne kan også samregulere, for eksempel med en partner eller en ven, der hjælper dem med at falde ned.
2. Sæt ord på følelsen
Når man sætter ord på en følelse, for eksempel "du er virkelig vred over, at vi skulle gå", kan det tage noget af varmen ud af den. For mindre børn kan en følelsesplakat med ansigter eller farver gøre det lettere at pege på det, de føler, når ordene er svære at finde.
3. Hold en pause, før følelsen når sit højdepunkt
Lær at lægge mærke til de tidlige advarselstegn, såsom en anspændt kæbe, en højere stemme eller urolige hænder, og hold en pause, før følelsen tager over. Et par minutter i et roligere rum, en gåtur eller et glas vand kan være nok til at nulstille.
4. Brug beroligende sanseinput
Kroppen falder ofte til ro, før sindet gør. Langsom vejrtrækning med en længere udånding, at skubbe mod en væg, et fast kram eller det jævne tryk fra noget tungt kan alt sammen sende beroligende signaler gennem kroppen. Denne type input aktiverer proprioceptionen, altså sansen for dine muskler og led, hvilket er en af grundene til, at mange oplever, at vægt og tryk virker beroligende. Enkle jordforbindelsesteknikker kan også hjælpe dig med at vende tilbage til nuet.
5. Hold rutinerne forudsigelige
Regelmæssig søvn, regelmæssige måltider og faste dagsrytmer sænker det grundlæggende stressniveau, der gør følelser sværere at håndtere. Varsl dit barn i forvejen om ændringer, brug visuelle skemaer, hvis de hjælper, og prøv at skabe plads til ro i travle dage.
6. Reparer bagefter
Når alle er faldet til ro, så tal om, hvad der skete, uden at give skyld. Hvad udløste det? Hvad hjalp? Hvad kunne I prøve næste gang? At reparere efter et udbrud lærer børn, og minder voksne om, at store følelser ikke ødelægger relationer.
Beroligende redskaber til hverdagens regulering
Mange familier og voksne samler en lille værktøjskasse med ting, der hjælper dem med at falde til ro – fra støjreducerende høretelefoner til et yndlingstæppe. En tyngdebamse er ét redskab, der kombinerer en blød overflade med et jævnt tryk, ligesom et trygt kram. Vores tyngdebamser er fyldt med glasperler i seks kamre, så vægten forbliver jævnt fordelt, mens du holder, krammer eller trykker dem ind til dig.
En tyngdebamse er et trøstende hjælpemiddel og ikke en behandling, og den fungerer bedst sammen med strategierne ovenfor. Vores bamser er egnet fra 3 år, forudsat at dit barn selv kan løfte dem og flytte dem væk. Børn bør kun bruge dem, når en voksen er til stede, og de skal lægges til side, før barnet skal sove. Følg altid de medfølgende sikkerhedsanvisninger.
Hvornår du bør søge professionel hjælp
Tal med din læge, hvis følelsesmæssige udbrud er hyppige, intense eller bliver værre, hvis de fører til selvskade eller skade på andre, eller hvis de giver alvorlige problemer i skolen, på arbejdet eller i relationer. En læge eller psykolog kan undersøge mulige underliggende årsager, for eksempel ADHD, autisme, angst, depression eller traumer, og hjælpe dig med at finde den rette støtte. Samtaleterapi kan lære dig redskaber til at håndtere stærke følelser, og behandling af en underliggende lidelse hjælper ofte også på følelsesreguleringen.
Ofte stillede spørgsmål
Er følelsesmæssig dysregulering en diagnose?
Nej. Følelsesmæssig dysregulering er en beskrivelse af et mønster og ikke en diagnose i sig selv. Det kan indgå i mange tilstande, blandt andet ADHD, autisme, angst, depression og traumer, og det kan også opstå i stressede perioder hos mennesker uden en diagnose.
Hvad forårsager følelsesmæssig dysregulering?
Som regel skyldes det en blanding af flere faktorer: hvordan hjernen bearbejder følelser, neuroudviklingsforstyrrelser som ADHD og autisme, stress, traumer og den måde, følelser blev håndteret på i barndommen. Træthed, sult og sensorisk overbelastning gør det værre for næsten alle.
Kan voksne have følelsesmæssig dysregulering?
Ja. Følelsesmæssig dysregulering beskrives ofte hos børn, men mange voksne lever også med den, især voksne med ADHD, autisme eller angst. Den kan vise sig som et hurtigt temperament, intense humørsvingninger eller en følelse af at være overvældet af sine følelser.
Hvordan kan jeg hjælpe et dysreguleret barn med at falde til ro?
Bevar selv roen, sænk stemmen, og skru ned for støj og krav. Tilbyd trøst uden pres, for eksempel ved at sidde tæt på eller tilbyde et kram, og vent med at tale om det, der skete, til dit barn er faldet til ro.
Hvad er forskellen på et raserianfald og et meltdown?
Et raserianfald hænger ofte sammen med, at barnet vil have noget, og barnet har som regel en vis kontrol over det. Et meltdown er en intens reaktion på at være fuldstændig overvældet, og personen mister midlertidigt kontrollen over sin adfærd (National Autistic Society). Trøst, plads og tid hjælper mere end belønninger eller konsekvenser.
Mød store følelser med ro
Følelsesmæssig dysregulering kan være udmattende, både for den, der lever med det, og for menneskerne omkring dem. Når man forstår, at store reaktioner ofte kommer fra et overbelastet nervesystem og ikke fra ond vilje, bliver det lettere at svare med tålmodighed. Med co-regulering, pauser, sanseinput og faste rutiner bliver det nemmere at komme igennem følelserne. Hos Brease er vores mission at bringe hvile, lindring og ægte trøst ind i hverdagen, og en blød tyngdebamse kan være ét roligt redskab i din værktøjskasse. Udforsk vores tyngdebamser til børn og tyngdebamser til voksne og find den, der føles rigtig at holde i.
Bemærk: Alle regulerer følelser forskelligt, og ikke alle forslag i denne guide passer til alle. Denne artikel er generel information og erstatter ikke rådgivning fra en læge, psykolog eller anden sundhedsfaglig person.